Udstillingsdesign
Koncept, form og indhold

Konceptudvikling

No Parking laver udstillinger ud fra originale koncepter, som vi udvikler i fællesskab med kunden. Vi lytter til idéer, faciliterer workshops, og kommer med designforslag. Når designet er godkendt, tilbyder vi også at planlægge produktionen af den komplette udstilling.

Visualisering

Vi benytter 3D software til at skabe et visuelt grundlag for udstillingernes færdige design. Visualiseringerne laves med virkelighedstro materialer og lys, som giver et realistisk indtryk af det færdige design. Vi oplever således ofte at fotografierne af den færdige udstilling ligger meget tæt på visualiseringen, som lå til grundlag for udstillingen.

Designaflevering

For at skabe et overblik over indhold og virkemidler udstillingen, leverer vi et omfattende dokument der viser udstillingens design og beskriver indholdet. Denne “bibel” benytter visualiseringer, tegninger, fotoreferencer og tekstbeskrivelser, til at skabe konsensus om forventninger og omfang. Designdokumentet gennemgår fælles evaluering og opdateres løbende, så det i sidste ende er til rådighed som katalog over udstillingen.

 

Interaktivitet & oplevelse

No Parking har mangeårig erfaring med interaktiv formidling og oplevelsesdesign. Vi er eksperter i at integrere interaktive elementer og oplevelsesrige installationer i udstillinger. Selvom vi tager udgangspunkt i at skabe en inkluderende og sanselig udstilling, sørger vi også for en stringent faglig kommunikation, så man bliver klogere af at besøge udstillingen.

 

PRODUCTS