Telenor interaktivt gulv


I 2014 lancerede Telenor en ny kampagne for at understøtte budskabet “Bedste netværk i Danmark”. I den forbindelse blev No Parking engageret i udviklingen af et interaktivt gulv der kom på turné i hele Danmark. Det interaktive gulv består af et 4 x 6 meter LED-gulv med et grafisk Danmarkskort. Henover det animerede Danmarkskort er flere interaktive zoner som kan aktiveres af publikum, og dermed udløse videoer på 16 videoskærme der er opstillet omkring LED-gulvet. Når publikum træder op og går rundt på kortet, bliver de registreret af et kamera henover dem der aflæser deres position. Kortet reagerer ved at vise grafiske cirkler og animationer omkring folk på gulvet.

News_Telenorgulv

No Parking samarbejdede med interaktionsfirmaet Yoke om den tekniske produktion på det interaktive gulv. Desuden var vi ansvarlige for tilrettelæggelse af lyd og videoer der blev vist på de 16 store skærme omkring gulvet. Vi programmerede videoindholdet med Watchout – vores fleksible videosystem, der giver mulighed for at afvikle flerskærms video der er synkroniseret til hinanden. Eftersom No Parking var med indover alle de teknologier der var i spil, blev vi ansvarlige for afvikling af installationen på lokationer over hele Danmark.