No Parking “explores” Paris


NEWS_Quest-Paris

De sidste 10 år har No Parking været med, når servicegiganten ISS har holdt deres internationale topleder møder. I år gik turen til Paris, med mere en 400 ledere samlet, der både skulle underholdes og informeres om organisationens tiltag – under temaet “EXPLORE – the ISS Way”. Ligesom de forrige år har No Parking været ansvarlig for produktion af grafik og afvikling af de visuelle budskaber på storskærm. Og for andet år i træk leverede No Parking også en digital skattejagt i den besøgte hovedstad.

NEWS_Quest-Paris_2

Den digitale skattejagt blev udviklet i samarbejde med eventfirmaet Heartwork. Det startede med udlevering af iPads og en instruktion i konferencesalen, hvorefter deltagerne blev sendt afsted med busser i 105 grupper. På iPad’ens kort kunne grupperne se hvilke poster de kunne besøge og lede efter spor. Herefter startede en quiz hvor 3 spørgsmål skulle besvares rigtigt, for at vinde en puslespilsbrik og samle motivet af Mona Lisa. Hvis spørgsmålene blev besvaret forkert fik man en “falsk brik” – feks. med overskæg eller digitalur. Udover at  se sin egen position på iPad’en, kunne man også se de andre grupper. Og når de nærmede sig en af de andre grupper, var det muligt at “stjæle” en ægte puslespilsbrik fra dem ved at vinde over dem i en quiz duel. For blive dagens vinder skulle man nå i mål med en komplet og ægte Mona Lisa, hvilket også var tilfældet for mange af grupperne.

NEWS_Quest-Paris_1