Kornets Hus
Udstilling om korn og dets betydning

Kunde:     Ejendomsfonden Kornets Hus
Produkt:   200 kvm. udstilling
Formål:    Formidling om korn, og dets betydning for vores kultur og velfærd i dag.

Processen
No Parking har lavet udstilling til Kornets Hus fra koncept til færdig installation. Vi afholdt en række workshops med kunden, hvor konceptet blev udarbejdet, hvorefter der blev lavet design på udstillingen. Her samarbejdede vi med arkitekt Mikael Thorsted og Ida Toldbod, der også har bidraget til udstillingsteksterne. Efter godkendt design gik vi i gang med produktion af digital formidling og tegningsmateriale. Inventaret blev produceret hos Exponent, der også har deltaget i montage.

Formidlingen
Udstillingen bruger både fysiske og digitale installationer til at fortælle om kornets betydning for vores samfund. Et af de centrale elementer er en væg fyldt med udstillede genstande, som man kan aktivere via en informationsskærm. Når man klikker på et objekt på skærmen, kan man læse om det her, samtidig med at der kommer kraftigere lys på den fysiske genstand. Vi kalder denne installation for Kulturkabinettet.

Et andet sted i udstillingen har vi lavet en Tidslinie, hvor kan man følge samfundets udvikling fra stenalderens primitive metoder til nutidens højteknologiske landbrug. Sidst, men ikke mindst kan man afprøve sin viden ved en quiz-station, eller gå på opdagelse i artikler om korn og produkter, på et par formidlingsskærme. Alle skærme er tilsluttet et centralt “Blocks” CMS-system, så indhold kan holdes opdateret.