Taktile installationer
Intuitive brugerflader der skaber formidling

Besøgende elsker at interagere på museum. En god måde at få deres opmærksomhed er at byde på taktile, menneskelige brugerflader, der adskiller sig fra touchskærme, som vi kender alt for godt fra vores Smartphones. No Parking har specialiseret sig i denne form for installationer. Vi arbejder med fysisk interaktion og sensorer, hvor den besøgende f.eks. kan røre, trække eller rotere for at aktivere formidlingen.

Vi har for eksempel lavet installationer hvor man skal flytte rundt på sand – eller rotere en plade med månen rundt om jorden. Advancerede sensorer opfanger interaktionen og omsætter til visuelt feedback.

 

Vores designere har specialiseret sig i at udforske muligheder, og udforme brugerflader der føles naturlige og intuitive. Vi har erfaring med sensorer og intelligente styresystemer til at realisere den interaktive oplevelse.