360 grader installation


Der sker noget særligt når man bliver omsluttet af en stor visuel oplevelse. Med No Parkings rummelige 360 graders pavillon kan man dele denne oplevelse med andre. Pavillonen er 12 meter i diameter med et 3 meter højt billede, der går hele vejen rundt om publikum. Videobilledet projiceres ved hjælp af en speciel teknologi, der skaber en samlet billedeoplevelse, og er understøttet af en flerspors lydside fra 4 højtalere.

 

Installationen blev oprindelig udviklet til Louisiana – Museum for Moderne Kunst, til en pavillon på Venedig Biennalen i 2012.

 

For at kunne opstille og teste det visuelle indhold hjemmefra, valgte No Parking at investere i det komplette udstyr til installationen. I forhold til at fragte udstyret til Venedig, viste det sig godt at kunne betale sig – da lejepriser på udstyr i Venedig er meget høje.

 

No Parking har siden investeret i en stor trailer hvori alt udstyret kan transporteres rundt. 360 grader installationen har siden været opstillet på Ikeas museum i Sverige, og på flere events i Danmark.

 

360 grader pavillonen giver mulighed for at lave intense udstillinger og events. Vi kan producere film i 360 grader, så man befinder sig midt i handlingen. Det store visuelle lærred kan også bruges til at lave imponerende grafiske præsentationer. Pavillonen har f.eks. været benyttet til en eksklusiv produktpræsentation, som en del af en turismemesse. Konstruktionen kan i sin cirkelform rumme 100 siddende personer, men kan alternativt udvides til en stor oval hvor der er plads til 250, eller blot opstilles som en fritstående cirkelbue til visning af film.

 

Kontakt No Parking for information om lejepriser.