Under svenskekrigene erobrede svenskerne et par fine gobelintæpper, som Frederik d. II havde fået lavet til sin tronsal på Kronborg. Tæpperne er nu tilbage på Kronborg, hvor No Parking har lavet en AV installation der fortæller deres historie.
Installationen består af en touch-skærm der kan starte en video, der ledsages af punktbelysning på tæpperne. Videoen viser nærbilleder af tæpperne. Lydsiden består af renaissance musik og speak, der transmitteres nedover publikum fra retningsbestemte højtalere.
No Parking udviklede manuskript til fortællingerne i samarbejde med museet, og har bl.a. arbejdet sammen med lysdesignere fra Bico for at skabe en sanselig installation med lyd og lys.