Samarbejde om international dokumentarfilm


Igennem de sidste to år har No Parking fulgt en iransk familie der er flygtet fra Iran pga. politiske omstændigheder. I denne periode har vi lavet unikke videooptagelser i samarbejde med producer Henrik Grunnet, der skaffede den første finansiering til projektet. I starten af 2013 besluttede vi at der var grundlag for en større film og gik også i samarbejde med Danish Documentary, der har erfaring med internationale filmprojekter. Projektet har siden opnået udviklingsstøtte fra MEDIA og DR.

News_Family-run1

Holdet arbejder nu videre på at lave en dokumentarfilm i spillefilmslængde med titlen “A Family On The Run”. Hovedtematikken er hvad der har drevet familien til at blive flygtninge, og hvordan det påvirker dem som familie. No Parking vil med instruktør Morten Ranmar have hovedansvar for optagelserne, og instruktør Eva Mulvad fra Danish Documentary hovedansvar for klipningen. Desuden påtænker vi at lave et cross-media projekt til undervisningsbrug.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.