Film om torturofre


I forbindelse med Rehabiliterings- og forskningscenteret for Torturofres engagement på Roskildefestivalen, blev Parking bedt om at lave kort film om tortur. Filmen måtte ikke direkte vise billeder af tortur, så instruktør Morten Ranmar fik idéen til en fortælling om et mareridt. Filmen skulle både vises i festivalbiografen og til Open Air fremvisningerne på film. Derfor valgte No Parking at skyde filmen på ægte 16mm film.

Handlingen viser en mand som ligger på et leje og drømmer. Pludselig slår han øjnene panisk op, og som en forvandling står han i et ubehageligt, underjordisk sted. Han ser sig omkring og begynder at bevæge sig, prøver at finde en udgang, men forhindres af en stor glasplade der afspærrer vejen. Man ser ham igen ligge på sit leje med lukkede øjne. Men da han lukker øjnene op, er han tilbage på det uhyggelige sted. Forskræmt famler han sig frem, for igen at konstatere at en glasplade spærrer ham vejen. Desillusioneret presser han hovedet imod glaspladen og lukker øjnene. Rummet han ligger i forvandles til en mellemting imellem en celle og et hospitalsstue. Udefra ser vi at hans familie betragter ham igennem et vinduesglas.Skærmbillede fra den digitale efterbehandling

Den perfekte location blev fundet i et stort dystert kælderanlæg under det gamle radiohus. Under optagelserne blev skuespillerens ansigt sminket så han så medtaget ud – ikke forslået, men med blegt ansigt og røde render omkring øjnene. I den digitale efterbehandling blev der lavet en visuel stil der var mørk og kontrastfuld, samt slidt og farveløs. Desuden blev optagelserne digitalt manipuleret for at skabe forvandlings-effekterne. De færdige digitale billeder blev skudt ud i 35mm biograffilmformat.

Tortur Mareridt var vinder af Guld og Grand Prix ved MCA Awards 2003.