Quest of Copenhagen


Quest of Copenhagen er en digital skattejagt igennem det historiske København, som afvikles på iPad. Man navigerer ved hjælp af et kort over byen, der hele tiden opdaterer og viser ens egen position via GPS. På kortet er alle de poster man kan besøge markeret med store ikoner. Når man nærmer sig en post skifter ikonet farve, og viser at det kan aktiveres. Hver post starter med en videofortælling, der giver spændende og unikke oplysninger om destinationen. Herefter skal man løse 3 quiz-opgaver hvor der optjenes point. Pointoptællingen vises i toppen af skærmen og er et sjovt konkurrenceelement imellem flere brugere.

case_Quest_side-1

ISS World Services benyttede Copenhagen Quest, da hovedkvarteret i Danmark fik besøg fra 400 topledere fra hele verdenen. De mange deltagere startede med at mødes i en konferencesal på Bella Center, hvor skattejegten blev sat i gang med en stemningsgivende introvideo på storskærm, som No Parking havde produceret til lejligheden. Herefter blev deltagerne sendt afsted i 100 grupper, på en informativ og underholdende udforskning af det historiske København. Eventen blev koordineret af Heart Work Management.

No Parking stod for den digitale del af eksekvering af eventen med 100 iPad’s der alle var udstyret med SIM-kort, så de kunne kommunikere med en server i vores kontrol-rum. På denne måde kunne applikationen startes individelt i forhold til gruppernes start fra forskellige destinationer. Server implementeringen betød også at No Parking hele tiden vidste hvor de enkelte grupper befandt sig, kunne registrere deres point, og kommunikere med grupperne.

Grupperne havde også mulighed for at kommunikere med hinanden og f.eks. sætte hinanden i stævne. Via et “overlay” på kortet, kunne de se de andre gruppers position og sende beskeder til dem. Kommunikationsfunktionen gav også mulighed for besked til No Parkings kontrolrum, hvis de f.eks. var gået forkert i byen.

Case_Quest_side-2

No Parking har til applikationen produceret film fra 20 historiske lokationer i København. Videoklippene går “bagom” seværdighederne og fortæller historierne fra udøvende menneskers perspektiv i en nutidig ånd, for eksempel: Livgardens funktion på Amalienborg, en ballerinas liv på Det Kongelige Teater, en værtshusejer i Nyhavn og en astrolog fra Rundetårns observatorium. Der er i alle tilfælde tale om uventede fortællinger der sætter lokationerne i perspektiv og giver en sjov og unik forståelse.