Nye Apps til Mosede Fort


Første Verdenskrigsmuseet på Mosede Fort har fået 2 nye Apps til undervisning af skolebørn indenfor matematik og idræt. No Parking har deltaget i udviklingen af de nye Apps; Udsigt til Krig og Klar til Kamp, og stået for produktionen i samarbejde med museet. Med disse nye produkter har No Parking distribueret mere end 10 Apps til Apples iOS platform.

NEWS_2015_MosedeAPPS

Udsigt til Krig og Klar til Kamp benytter engagerende og humoristiske videoer til at engagere skolebørnene i undervisningsforløb. Børnene præsenteres for en udfordring som de skal hjælpe med at løse ved hjælp af matematik eller idræt. Det kan f.eks. være at udregne skudvinklen på en kanon, eller lave præcisionskast med håndgranater. Videoerne benytter en animeret figur til at instruere børnene til at løse de forskellige opgaver, hvorefter man skal indtaste sine resultater på den udleverede iPad. Til slut, når skolebørnene har løst alle opgaver i forløbet, kan de sende en email med deres resultater til deres mailkonto, så der kan arbejdes videre med resultaterne fra museumsbesøget på skolen.